Winpopup: installation

For l�nge siden

Generelt

Hvis du er på et Windows til Workgroups, Windows 95, Windows NT, eller et Novell NetWare netværk er der en mulighed for at sende små beskedder til andre på netværket uden at skulle bruge et postsystem.
På din Windows 95 CD ligger der et lille program, der hedder "WinPopup". Det er et meget lille "meddelelsesprogram" (det er for småt til at hedde et postprogram), der som sagt lader dig sende små meddelelser til andre brugere på netværket. Det er alletiders værktøj hvis den person du vil have fat i f.eks. sidder og taler i telefon. Til forskel fra almindelig elektronisk post, springer din meddelelse straks frem på skærmen hos modtageren og fanger (med mindre modtageren sidder med ryggen til skærmen) opmærksomheden...

Hvis du har installeret en eller anden form for netværk på din computer, er WinPopup sikkert allerede installeret. For at undersøge det, kan du klikke på Start-knappen, vælge Kør og skrive WINPOPUP på kommandolinien og klikke på OK. Hvis WinPopup dialogboksen kommer frem er alt i orden, hvis ikke skal du installere WinPopup manuelt.

For at installere WinPopup, går du ind i kontrolpanelet og vælger Tilføj/Fjern programmer, klikker på fanen Windows Installation, dobbelt-klikker på Tilbehør og markerer WinPopup...