Netværk: opsætning

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Jeg antager, at du kigger på dette tip, fordi du har mere end en computer. (Hvorfor skulle du ellers bekymre dig om, hvordan man sætter et netværk op ???). Nu, da dette er klart, lad os så se at komme igang...

Først og fremmest skal du træffe nogle afgørelser om, hvilke netkort du vil bruge, og hvilken type kabler du vil bruge til at forbinde computerne med hinanden...

Vedrørende kabler, vil jeg foreslå RG-58 kabel (det ligner antennekabel, men det har en fast indre modstand på 50 ohm, hvor almindeligt antennekabel kan variere fra 0 op til 100...) med mindre du skal lave et netværk på mere end 5 computere. RG-58 kablet kan ikke bare sættes ind i netkortet, du skal bruge såkaldte "T-stykker" og have en terminator ("slutmodstand" på 50 ohm) i hver ende. Du kan selvfølgelig også bruge RJ-45 ("twisted pair") kabel kategori 4 eller 5, selv om jeg først vil anbefale dette, når netværket skal omfatte mere end 5 maskiner... (Har du kun 2 maskiner, kan du dog bruge et RJ-45 krydskabel).

Vedrørende netkort har jeg i eksemplet brugt nogle NE-2000 kompatible netkort, da det er det mest populære. Der findes rigtig mange fabrikater, og de er generelt de billigste (de kan fås fra et par hundrede kroner og opefter...). Dog skal du være klar over, at kvaliteten på disse kort kan være meget svingende, så vær sikker på, at du har mulighed for at levere et kort tilbage, hvis ikke det virker... - Og skal du bruge et netværk, der bare altid fungerer, vil jeg nok nærmere anbefale dig at bruge 3Com-kort. Opsætningen af disse er lidt anderledes, men ikke voldsomt forskellig. (Check lige manualen til netkortet undervejs)
Hvis dine computer er Pentium computere, vil de normalt have PCI udvidelsespladser, og du kan gøre livet meget lettere for dig selv, ved at købe PCI netkort selv om de kan være en smule dyrere (efterhånden vil det dog nok være ISA kortene, der bliver de dyreste ud fra betragtningen om udbud og efterspørgsel). Hvis en eller flere af computerne kun har ISA udvidelsespladser, så prøv at købe ISA netkort af samme fabrikat som PCI netkortene.
Har du en notebook computer, så vær sikker på, at din PCMCIA (det nye ord for denne forkortelse er "PC-Card", som om det lyder mere dansk) port anvender rigtige 32-bit drivere. Hvis det gør, vil du kunne se et PCMCIA ikon i "System-bakken" til højre på proceslinien. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du åbne PCMCIA ikonet i kontrolpanelet og følge vejledningen om, hvordan du slår dine 16-bit drivere fra... (Du skal ikke bekymre dig, for du bruger jo ikke PCMCIA porten til at koble på netværket endnu. (- Et godt råd: gør ikke dette mens PCMCIA kortet sidder i...) Når så Windows 95 finder PCMCIA porten korrekt, indsætter du blot netkortet. Du vil så få en besked om, at Windows 95 har fundet ny hardware, og du kan så starte fra punkt 5. Hvis du bruger er PCI netkort, kan du sandsynligvis starte fra punkt 3...


Punkt 1

  • Genstart Windows 95 før du installerer dit netkort. Gå ind i kontrolpanelet, klik på ikonet System og vælg fanen Enhedshåndtering. Dobbelt-klik på Computer (den øverste linie). Her skal du først og fremmest finde et IRQ (Interrupt request), der ikke er brugt, da alle enheder kræver deres eget interrupt for at fungere korrekt... Herefter klikker du på Input/Output (I/O) og finder en adresse mellem 200 og 3E0, der ikke er i brug. Jeg foreslår, du kigger specifikt efter adresserne 300, 240, 260, 280, 320, 340 og 360 i nævnte rækkefølge, da disse adresser understøttes af de fleste netkort.
punkt 2
  • Luk computeren. Undersøg dit netværkskort (kig evt. i manualen, hvis der fulgte en sådan med...) Er der nogle hardware jumpere eller kontakter, der skal stilles på, eller indstiller man kortet via software (det er det mest almindelige). - Hvis der er jumpere eller kontakter, indstiller du disse til den IRQ og adresse, du fandt under punkt 1 (Check evt. manualen, hvis opsætningen ikke er trykt på kortet). Skal kortet sættes op med software, genstarter du computeren og trykker på <SHIFT>+<F8> når der står "Starter Windows 95" på skærmen. I den menu, der kommer frem her, vælger du Kommandoprompt. Når MS-DOS 7.0 (Windows 95) er startet op, indsætter du den diskette, der fulgte med dit netkort og kører konfigurationsprogrammet fra disketten.
    Lad ikke programmet selv sætte dit kort op (automatisk konfiguration). Du ved mere om computeren end det gør !
    Vælg programmets manuelle konfiguration og indtast den IRQ og adresse, du fandt under punkt 1. Hvis programmet giver dig mulighed for at teste kortet med den konfiguration, du har givet det, så vær sikker på, du får det gjort...
punkt 3
  • Genstart computeren. Hvis dit netværkskort er et PCI kort, er det muligt, at Windows 95 vil fortælle dig, at den har fundet ny hardware, som den vil installere og spørger dig, om du vil bruge Windows standarddriver eller hvad. Hvis dit netværkskort er et PCI kort, skal du indsætte disketten, der fulgte med kortet og klikke på Har diskette. Det er muligt at du bliver nødt til at rode lidt rundt i underbibliotekerne (mapperne) på disketten for at finde den rigtige driver. Normalt vil denne dog ligge i et underbibliotek (mappe), der hedder "win95".
    Har du ikke et PCI kort, skal Windows 95 alligevel finde dit netkort som ny hardware, hvorefter du så vælger producenten Novell/Anthem og kortet NE2000-kompatibel og gå videre med punkt 5
punkt 4
  • Hvis Windows 95 ikke finder dit netkort som ny hardware, vil du være nødt til at tilføje det manuelt:
    Gå ind i kontrolpanelet og klik på ikonet Netværk. Klik her på Tilføj, klik på Netværkskort, vælg producenten Novell/Anthem og kortet NE2000-kompatibel
punkt 5
  • Når du står i netværks sektionen i kontrolpanelet, vil du ud over dit NE2000-kompatible netkort kunne se Klient til Microsoft netværk og/eller Klient til NetWare netværk samt muligvis Microsoft NetBEUI protokol og/eller IPX/SPX protokol. Det, der er nødvendigt for dit netværk er kun Klient til Microsoft netværk og Microsoft NetBEUI protokol. Resten kan fjernes.
punkt 6
  • Skulle Klient til Microsoft netværk og Microsoft NetBEUI protokol ikke være med på listen, skal du klikke på Tilføj og vælge henholdsvis Klient eller Protokol og i begge tilfælde vælge Microsoft under Producent. Resten burde give sig selv.
    Under alle omstændigheder skal du her dobbelt-klikke på dit NE2000-kompatible netkort og klikke på fanen Ressourcer. Her indtaster du de korrekte indstillinger for kortet.
punkt 7
  • Vælg fanen Identifikation. Giv din computer et navn, f.eks. "Computer 1", vælg et navn for arbejdsgruppen (Det bør være det samme navn på alle computerne i netværket og det er bedst, hvis det ikke indeholder mellemrum) og indtast så en computerbeskrivelse.
    Vælg fanen Adgangskontrol og marker Adgangskontrol på shareniveau (Adgangskontrol på brugerniveau skal du kun vælge, hvis du tilslutter en "rigtig" server, der kører Windows NT eller Novell NetWare. (Tilslutter du en server, der kører Novell NetWare, skal du selvfølgelig have både Klient til NetWare netværk og IPX/SPX protokol installeret).
    Vælg fanen Konfiguration og klik på Fil- og udskriftsdeling og marker så vel Andre brugere skal have adgang til mine filer som Andre brugere skal kunne udskrive til min(e) printer(e).
punkt 8
  • Her genstarter du igen din computer. Når du har genstartet, åbner du "Denne computer" og højre-klikker på det drev (eller bibliotek), du ønsker at dele. Vælg Deling i højre-kliksmenuen og vælg Del som. Indtast et beskrivende navn som f.eks. "C-drev" (Hvis din computer nu stod på toilettet (hvad du så end skulle bruge en computer til der) og du så havde givet den navnet "WC", ville andre, der nu skulle finde den, kunne forbinde sig til "WC/C-drev") - Igen vil jeg i øvrigt foreslå, at du ikke anvender mellemrum i navnet.
    Hvis du ikke har behov for sikkerhed, skal du bare give alle rettigheder (ellers vil man ikke kunne gemme filer (heller ikke midlertidige) på dit drev.
    Når dit drev (eller bibliotek) er delt, vil ikonet blive ændret, så der er en lille hånd under.
    På samme måde kan du dele din(e) printer(e), ved at åbne mappen "Printere" fra kontrolpanelet, højre-klikke på den printer, det drejer sig om og vælge Deling...
    Denne procedure gennemgås på alle computerne, med deling af drev, biblioteker og printere på den enkelte computer efter behov...
punkt 9
  • For at få adgang til de delte ressourcer, dobbelt-klikker du blot på "Andre computere" og på den computer, hvis ressourcer du ønsker adgang til (For at følge eksemplet fra før, dobbelt-klikker vi her på computeren "WC"). Højre-klik så på de ressourcer, du ønsker at få adgang til, f.eks. "C-drev" og "Laserprinter", og tildel et permanent drev-bogstav (det kunne her være "W") eller en kø, hvis det er en printer.
punkt 10
  • Hvis du ikke kan finde noget i "Andre computere", kan du evt. prøve at starte MS-DOS prompten og skrive "Net Use drev \\server\ressource", f.eks. "Net Use w: \\WC\C-drev"...
    Hvis dette ikke fungerer, har du enten sat netværkskortene forkert op, eller du har hardware problemer, f.eks. med dit kabel eller dit netkort, som du hellere må have fat i en computerforretning eller en anden "sagkyndig" for at kunne løse...



Her er definitionen på et RJ-45 "Twisted Pair" kategori 4 eller 5 krydskabel:

Funktion    Pin#             Pin#   Funktion
--------------------------------------------------
TX+          1    <-------->   3        RX+
TX-          2    <-------->   6        RX-
RX+          3    <-------->   1        TX+
RX-          6    <-------->   2        TX-
--------------------------------------------------