Telefonproblemer

For l�nge siden

WinNT, Win95, Win98, Win2K, WinME, WinXP, Win2003, Vista, Win2008, Win7

Nu er det jo ikke meningen, at WinHelp skal kunne løse alle livets problemer, men denne her var jeg bare nødt til at have med... J

En dag sad jeg og talte med Tele Danmark for at løse et problem hos en kunde. Han havde det problem, at når hans computer var tændt, så kunne han de fleste gange ikke ringe op på sin telefon. Han kunne godt besvare indkommende opkald (når han altså ikke var på internet), men han mente selv, at han kun kunne ringe til Fyn og Jylland...

Efter at være blevet stillet om temmelig mange gange, må jeg være kommet til at tale med den medarbejder hos Tele Danmark, der ved absolut mest om telefoner. Årsagen til problemet viste sig at være, at computeren udsendte så meget elektrisk støj, via modemet, at tasterne 1 til 5 (altså selve den lyd tasterne giver når man trykker på dem) ikke formåede at få "lagt" klartonen. Tasterne 6-9 (og nul) var der ikke problemer med, så kundens opfattelse af, at han kun kunne ringe til Fyn og Jylland var altså rigtig nok...

I modemet var tonerne højere, så der var der ikke noget problem, hvilket jo kunne ses ved at han ikke havde problemer med sin internetopkobling. Hvis han så fik sat jord på computeren (altså det tredie ben i stikket, som primært bliver brugt i større installationer) så var problemet løst.

Computeren var af nyere dato og CE-mærket, men det er åbenbart ikke altid, at en CE-mærkning kan tages for gode varer...